Salme 141
1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
A Psalm of David. LORD, I cry unto thee: make haste unto me; give ear unto my voice, when I cry unto thee.
2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
Let my prayer be set forth before thee [as] incense; [and] the lifting up of my hands [as] the evening sacrifice.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my lips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Incline not my heart to [any] evil thing, to practise wicked works with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties.
5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
Let the righteous smite me; [it shall be] a kindness: and let him reprove me; [it shall be] an excellent oil, [which] shall not break my head: for yet my prayer also [shall be] in their calamities.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
When their judges are overthrown in stony places, they shall hear my words; for they are sweet.
Our bones are scattered at the grave’s mouth, as when one cutteth and cleaveth [wood] upon the earth. (Sheol h7585)
8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
But mine eyes [are] unto thee, O GOD the Lord: in thee is my trust; leave not my soul destitute.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
Keep me from the snares [which] they have laid for me, and the gins of the workers of iniquity.
10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Let the wicked fall into their own nets, whilst that I withal escape.
