Salme 141

1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

A Psalm of David. LORD, I have called Thee; make haste unto me; give ear unto my voice, when I call unto Thee.

2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Let my prayer be set forth as incense before Thee, the lifting up of my hands as the evening sacrifice.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Set a guard, O LORD, to my mouth; keep watch at the door of my lips.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Incline not my heart to any evil thing, to be occupied in deeds of wickedness with men that work iniquity; and let me not eat of their dainties.

5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Let the righteous smite me in kindness, and correct me; oil so choice let not my head refuse; for still is my prayer because of their wickedness.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Their judges are thrown down by the sides of the rock; and they shall hear my words, that they are sweet.

7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

As when one cleaveth and breaketh up the earth, our bones are scattered at the grave's mouth. (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

For mine eyes are unto Thee, O GOD the Lord; in Thee have I taken refuge, O pour not out my soul.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

Keep me from the snare which they have laid for me, and from the gins of the workers of iniquity.

10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

Let the wicked fall into their own nets, whilst I withal escape.