Salme 140
1 (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
Načelniku godbe, psalm Davidov. Reši me, Gospod, hudobnih ljudî; mož presilovitih brani me,
2 der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
Kateri mislijo hudo v srci; vsak dan se shajajo – na vojsko.
3 De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. (Sela)
Brusijo jezik svoj, podoben kačjemu; strup gadji je pod njih ustnami.
4 Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
Reši me, Gospod, rok krivičnih, mož presilovitih brani me, ki mislijo izpodbiti mi noge.
5 Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. (Sela)
Skrivali so mi prevzetniki zanko in vrvi; razgrinjali mi mrežo poleg pota.
6 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
Rekel sem Gospodu; Bog mogočni si moj; čuj, Gospod, molitev mojih glas.
7 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.
Gospod, Bog, moč blaginje moje; glavo si mojo pokril o boja času.
8 Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!
Ne dopústi, Gospod, kar želi krivični; pregrešne misli njegove ne pospešuj; povzdigovali bi se presilno.
9 Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
Glave njih, ki me obdajajo, – ustnic njih nadloga naj jih pokrije.
10 Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!
Žarjavica pridi nadnje; v ogenj naj jih vrže, v jame, da ne vstanejo.
11 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
Mož prokleti ne utrdi se na zemlji; mož silovitosti, njega naj udari pogin.
12 Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.
Vem, da bode Gospod pravdo vodil siromaku, pravico potrebnim.
13 For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.
Dà, pravični bodo slavili ime tvoje; pošteni sedeli pred tvojim obličjem.
