< Salme 140 >

1 (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
In finem. Psalmus David. [Eripe me, Domine, ab homine malo; a viro iniquo eripe me.
2 der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
Qui cogitaverunt iniquitates in corde, tota die constituebant prælia.
3 De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. (Sela)
Acuerunt linguas suas sicut serpentis; venenum aspidum sub labiis eorum.
4 Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
Custodi me, Domine, de manu peccatoris, et ab hominibus iniquis eripe me. Qui cogitaverunt supplantare gressus meos:
5 Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. (Sela)
absconderunt superbi laqueum mihi. Et funes extenderunt in laqueum; juxta iter, scandalum posuerunt mihi.
6 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
Dixi Domino: Deus meus es tu; exaudi, Domine, vocem deprecationis meæ.
7 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.
Domine, Domine, virtus salutis meæ, obumbrasti super caput meum in die belli.
8 Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!
Ne tradas me, Domine, a desiderio meo peccatori: cogitaverunt contra me; ne derelinquas me, ne forte exaltentur.
9 Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
Caput circuitus eorum: labor labiorum ipsorum operiet eos.
10 Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!
Cadent super eos carbones; in ignem dejicies eos: in miseriis non subsistent.
11 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
Vir linguosus non dirigetur in terra; virum injustum mala capient in interitu.
12 Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.
Cognovi quia faciet Dominus judicium inopis, et vindictam pauperum.
13 For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.
Verumtamen justi confitebuntur nomini tuo, et habitabunt recti cum vultu tuo.]

< Salme 140 >