Salme 14

1 (Til sangmesteren. Af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Ki he Takimuʻa, ko e Saame ʻa Tevita. Kuo pehē ʻe he vale ʻi hono loto, “ʻOku ʻikai ha ʻOtua.” Kuo kovi ʻakinautolu, kuo nau fai ʻae ngaahi ngāue fakalielia, ʻoku ʻikai ha tokotaha ʻoku fai lelei.

2 HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Naʻe ʻafio hifo ʻe Sihova mei he langi ki he fānau ʻae tangata, ke ʻafio pē ʻoku ai ha niʻihi ʻoku ʻilo, mo kumi ki he ʻOtua.

3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Kuo ʻalu hē kotoa pē, kuo nau hoko ʻo fakalielia kotoa pē: ʻoku ʻikai ha tokotaha ʻoku fai lelei, ʻoku ʻikai ʻaupito ha taha.

4 Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

“ʻOku ʻikai ha ʻilo ʻiate kinautolu kotoa pē ʻoku fai kovi? ʻAkinautolu ʻoku kai ʻo ʻosi hoku kakai ʻo hangē ko ʻenau kai mā, pea ʻoku ʻikai te nau ui kia Sihova.”

5 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Pea naʻa nau manavahē ai ʻi he manavahē lahi: he ʻoku ʻi he toʻutangata ʻoe māʻoniʻoni ʻae ʻOtua.

6 Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

Naʻa mou manukiʻi ʻae fakakaukau ʻoe masiva, ka ko hono hūfanga ʻa Sihova.

7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!

Ko hai te ne foaki mei Saione ʻae fakamoʻui ki ʻIsileli? ʻOka toe ʻomi ʻe Sihova hono kakai kuo pōpula, ʻe fiefia ai ʻa Sēkope, pea nekeneka ʻa ʻIsileli.