< Salme 14 >
1 (Til sangmesteren. Af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.
ME pweipwei o kin indinda nan mongiong i: Sota Kot. Sota katepa’rail, o arail tiak meid sued; sota amen mia, me kin wia me mau.
2 HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
Ieowa kin irerong aramas akan sang nanlang, pwen masani, ma amen mia, me lolekong o rapaki Kot.
3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!
A ir karos suedelar o karos sota kon ong, sota me kin wiada me mau, sota amen.
4 Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?
Irail karos me kin wiada mesued, sota ar lolekong, o me kin kawela nai aramas akan, lao medi kila, a re sota kin likwir ong Ieowa?
5 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.
I wasa re kin masak, pwe Kot kotikot ren kadaudok en me pung kan.
6 Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
Komail kin kawela inong en me luet; aki Ieowa, me a kin kaporoporeki.
7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!
O i men, sauas pan Israel en kodo sang nan Sion, o Ieowa en kotin lapwada sapwilim a salidi kan! I me Iakop pan insenemauki o Israel pan pereperenki.