< Salme 14 >
1 (Til sangmesteren. Af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.
Kuna ti maag a tao iti pusona, “Awan ti Dios.” Dakesda ken nakaaramidda iti makarimon a basol; awan ti uray maysa nga agar-aramid iti nasayaat.
2 HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
Tumantannawag ni Yahweh manipud langit kadagiti annak ti sangkatao-an tapno kitaenna no adda iti siasinoman a makaawat, a mangbiruk kenkuana.
3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!
Simmina ti tunggal maysa; nagbalinda amin a narugit; awan ti uray maysa nga agar-aramid iti naimbag, awan, uray maysa.
4 Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?
Awan kadi ti aniaman a banag nga ammoda, dagiti agar-aramid iti kinadakes, dagiti mang-mangan kadagiti tattaok a kas iti pannanganda iti tinapay, ken dagiti saan nga umaw-awag kenni Yahweh?
5 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.
Agpigergerda iti buteng, ta adda ti Dios kadagiti nalinteg a taripnong!
6 Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
Kayatyo nga ibabain ti napanglaw a tao uray no ni Yahweh ti kamangna.
7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!
O, tapno umay koma ti pannakaisalakan ti Israel manipud iti Sion! Inton isubli ni Yahweh dagiti tattaona manipud iti pannakaibalud, ket agrag-onto ni Jacob ken agragsakto ti Israel.