Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Nkunga Davidi kuidi Pfumu minyimbidi. A Yave ngeyo wuthomba ayi ngeyo wunzebi.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Ngeyo zebi thangu ndidi wuvuanda ayi thangu ndidi wutelama; ngeyo weti bakula bumboti mayindu mama bu makidi thama.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Ngeyo zebi thangu ndieti totuka ayi thangu ndieti lambalala; Ngeyo zebi bumboti zinzila ziama zioso.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Tuamina mambu maba va ludimi luama, ngeyo zebi mawu moso, a Yave.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Ngeyo wunzungididi ku manima ayi ku ntuala Ngeyo wutetika koko kuaku va minu.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Nzayilu yi phila yoyi, yididi ngolo yitsiminanga kuidi minu; yididi ngolo yinangama muingi ndiyibakidila.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Kuevi ndilenda kuenda suamina phevi aku e? A kuevi ndilenda kuenda tinina meso maku e?
Enati khumini ku Diyilu, ngeyo widi kuna; enati minu thudidi mbukꞌama ku tsina ntoto, ngeyo widi kuna. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Enati khumini mu mavavi ma nkielo buisi; enati phuendi ku lubakala lu mbu,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
buna kuna diaka, koko kuaku kuela kundiatisa; koko kuaku ku lubakala kuela kutsimbidila ngolo.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Enati khembi: “Bukiedika tombi kiela kutsueka” vayi buna kiezila kikitukidi tombi va ndidi.
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Muaki tombi kilendi ba tombi kuidi ngeyo ko; builu buela kienzuka banga muini bila tombi kidi banga kiezila kuidi ngeyo.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Ngeyo wuvanga binama biama bi khati nitu; ngeyo wuthunga va kimosi mu vumu ki ngudi ama.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Ndikuzitisa bila ndidi vangu ki tsisi ayi kitsiminanga; mavanga maku madi matsiminanga ayi nzebi buawu bumboti.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Khubukulu ama yi mimvesi yisia suama va ntualꞌaku ko mu thangu ndikubuku mu buangu kisuama; mu thangu ndivangu va kimosi ku tsina ntoto.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Meso maku mamona nitu ama yikambu kubuku. Bilumbu bioso biobi wukhubikila biba bisonama mu bukuꞌaku, tuamina lumbu kimosi mu biawu kiba.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
A phila thalu mayindu maku kuidi minu, a Nzambi! A phila woka madi!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Enati thidi ku matanga; buna maviokidi nzielo mu thalu; Bu khotukidi, minu ndidi kaka yaku.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Enati ngeyo wuzola kaka vonda mutu wumbimbi, a Nzambi! Bika luthatukila beno luntengulanga menga!
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Beti kuyolukila mu zikhanu zimbimbi; bobo beti kulenda beti sadila dizina diaku mu kambu fuana.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Buevi, ndilendi lenda ko bobo beti kulenda, a Yave? A buevi, ndilendi kakumukina ko bobo beti kufuemi e?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Ndisi kadi diambu ko vayi kikhenene kaka ndidi kuidi bawu; ndieti ba tanga bambeni ziama.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Wumfiongunina, a Nzambi, ayi zaba ndimꞌama; wuthota ayi zaba mayindu mama.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Tala kani nzila yimbimbi yidi mu minu ayi wundiatisa mu nzila yi mvu ka mvu.
