< Salme 139 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Al Vencedor: de David: Salmo. SEÑOR, tú me has examinado y conocido.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Mi andar y mi reposo has ceñido, y todos mis caminos has aparejado.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Pues aun no está la palabra en mi lengua, y he aquí, oh SEÑOR, tú la supiste toda.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Rostro y envés tú me formaste, y sobre mí pusiste tu mano.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Más maravillosa es su ciencia que mi capacidad; alta es, no puedo comprenderla.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
¿Adónde me iré de tu Espíritu? ¿Y adónde huiré de tu presencia?
8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
Si subiere a los cielos, allí estás tú; y si hiciere mi estrado en el infierno, hete allí. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Si tomare las alas del alba, y habitare en el extremo del mar,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
aun allí me guiará tu mano, y me asirá tu diestra.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán; aun la noche resplandecerá por causa de mí.
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Aun las tinieblas no encubren de ti, y la noche resplandece como el día; las tinieblas son como la luz.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Porque tú poseíste mis riñones; me cubriste en el vientre de mi madre.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Te alabaré; porque me formaste de una manera formidable y maravillosa; y ésto mi alma conoce en gran manera.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
No fue encubierto mi cuerpo de ti, aunque yo fui hecho en secreto, y entretejido en lo profundo de la tierra.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Tus ojos vieron mi cuerpo aun imperfecto, y en tu libro todos mis miembros estaban escritos; que fueron luego formados, sin faltar uno de ellos.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Así que ¡cuán preciosos me son, oh Dios, tus pensamientos! ¡Cuán multiplicadas son sus cuentas!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Si los cuento, se multiplican más que la arena; despierto, y aún estoy contigo.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
De cierto, oh Dios, matarás al impío; apartaos, pues, de mí, los varones sanguinarios,
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
que te dicen blasfemias; se ensoberbecen en vano tus enemigos.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
¿No tuve en odio, oh SEÑOR, a los que te aborrecen, y peleo contra tus enemigos?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
De entero odio los aborrecí; los tuve por enemigos.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón; pruébame y conoce mis pensamientos;
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
y ve si hay en mí camino de perversidad, y guíame en el camino eterno.

< Salme 139 >