Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Al Músico principal: Salmo de David. OH Jehová, tú me has examinado y conocido.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Mi senda y mi acostarme has rodeado, y estás impuesto en todos mis caminos.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Pues aun no está la palabra en mi lengua, [y] he aquí, oh Jehová, tú la sabes toda.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Detrás y delante me guarneciste, y sobre mí pusiste tu mano.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Más maravillosa es la ciencia que mi capacidad; alta es, no puedo comprenderla.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
¿Adónde me iré de tu espíritu? ¿y adónde huiré de tu presencia?
Si subiere á los cielos, allí estás tú: y si en abismo hiciere mi estrado, he aquí allí tú estás. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Si tomare las alas del alba, y habitare en el extremo de la mar,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
Aun allí me guiará tu mano, y me asirá tu diestra.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán; aun la noche resplandecerá tocante á mí.
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Aun las tinieblas no encubren de ti, y la noche resplandece como el día: lo mismo [te son] las tinieblas que la luz.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Porque tú poseiste mis riñones; cubrísteme en el vientre de mi madre.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Te alabaré; porque formidables, maravillosas son tus obras: estoy maravillado, y mi alma lo conoce mucho.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
No fué encubierto de ti mi cuerpo, bien que en oculto fuí formado, [y] compaginado en lo más bajo de la tierra.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Mi embrión vieron tus ojos, y en tu libro estaban escritas todas aquellas cosas que fueron luego formadas, sin [faltar] una de ellas.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Así que ¡cuán preciosos me son, oh Dios, tus pensamientos! ¡cuán multiplicadas son sus cuentas!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Si los cuento, multiplícanse más que la arena: despierto, y aun estoy contigo.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
De cierto, oh Dios, matarás al impío; apartaos pues de mí, hombres sanguinarios.
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Porque blasfemias dicen ellos contra ti: tus enemigos toman en vano [tu nombre].
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
¿No tengo en odio, oh Jehová, á los que te aborrecen, y me conmuevo contra tus enemigos?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Aborrézcolos con perfecto odio; téngolos por enemigos.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón: pruébame y reconoce mis pensamientos:
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Y ve si hay en mí camino de perversidad, y guíame en el camino eterno.
