Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Thaburi ya Daudi Wee Jehova-rĩ, nĩũũthuthuurĩtie na ũkaamenya.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Nĩũĩ rĩrĩa njikarĩte thĩ na rĩrĩa njũkĩrĩte ũkamenya meciiria makwa ũrĩ o kũraya.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Nĩũũĩ ngiumagara o na ngĩkoma; Wee nĩũũĩ mĩthiĩre yakwa yothe.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Wee Jehova-rĩ, itanagweta kiugo na rũrĩmĩ rwakwa, Wee nĩũkoragwo ũkĩũĩ biũ.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Nĩũnjirigĩire mbere na thuutha; nĩũnjigĩrĩire guoko gwaku.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Ũmenyo ta ũcio nĩ wa magegania mũno harĩ niĩ, ũrĩ igũrũ mũno ndingĩũkinyĩra.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Nĩ kũ ingĩthiĩ njeherere Roho waku? Ingĩũrĩra kũ nyume ũthiũ-inĩ waku?
Ingĩambata thiĩ igũrũ, Wee ũrĩ kuo; ingĩara ũrĩrĩ wakwa kũrĩa kũriku mũno, Wee ũrĩ o kuo. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Ingĩũmbũka na mathagu ma gũgĩkĩa, ingĩthiĩ gũtũũra mũrĩmo ũrĩa ũngĩ wa iria, kũndũ kũraya mũno,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
o na kũu guoko gwakwa nokuo kũngĩndongoria, guoko gwaku kwa ũrĩo gũkĩĩnyiite kũnũmĩtie.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Ingiuga atĩrĩ, “Ti-itherũ nduma nĩĩkũũhitha, naguo ũtheri ũyũ ũũthiũrũrũkĩirie ũtuĩke ũtukũ,”
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
o na nduma ndĩrĩ hĩndĩ ĩngĩgũtumanĩra; ũtukũ ũkwara ta mũthenya, nĩgũkorwo nduma kũrĩ we nĩ ta ũtheri.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Nĩgũkorwo nĩwe wombire ciĩga ciakwa cia na thĩinĩ; wanyiitithanirie ndĩ o nda ya maitũ.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Nĩngũkũgooca nĩ ũndũ mũũmbĩre ũrĩa nyũmbĩtwo naguo nĩ wa kũmakania na wa magegania; ciĩko ciaku nĩ cia magegania, niĩ mwene nĩnjũũĩ ũguo o wega.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Mahĩndĩ makwa matiahithĩkĩte harĩwe, rĩrĩa ndoombĩirwo kũrĩa kũhitharu. Rĩrĩa ndanyiitithanagio hamwe ndĩ thĩ kũrĩa kũriku mũno-rĩ,
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
maitho maku nĩmonaga mwĩrĩ wakwa ũtanombwo biũ. Matukũ mothe marĩa nyamũrĩirwo nĩmandĩkĩtwo ibuku-inĩ rĩaku o na mbere ya ũmwe wamo kũgĩa.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Hĩ! Ĩ meciiria maku matikĩrĩ ma bata harĩ niĩ, Wee Mũrungu! Kaĩ mũigana wamo nĩ mũnene-ĩ!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Ingĩtua kũmatara, no maingĩhe gũkĩra mũthanga. Hĩndĩ ĩrĩa ndokĩra, ndĩ o hamwe nawe.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Wee Ngai-rĩ, naarĩ korwo woraga arĩa aaganu! Njehererai, inyuĩ mũnyootagĩra gũita thakame!
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Maaragia ũhoro waku marĩ na meciiria mooru; arĩa magũthũire mahũthagĩra rĩĩtwa rĩaku ũũru.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Wee Jehova, githĩ ndithũire arĩa magũthũire, na ngamena arĩa magũũkagĩrĩra?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Gũthũũra ndĩmathũire o biũ; ndĩmatuaga thũ ciakwa.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Wee Mũrungu, thuthuuria, ũmenye ngoro yakwa; ngeria ũmenye meciiria makwa.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Rora wone kana nĩ harĩ mĩthiĩre mĩũru thĩinĩ wakwa, na ũkĩndongorie na njĩra ĩrĩa ya tene na tene.
