< Salme 139 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Unto the end. A Psalm of David. O Lord, you have examined me, and you have known me.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
You have known my sitting down and my rising up again.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
You have understood my thoughts from afar. My path and my fate, you have investigated.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
And you have foreseen all my ways. For there is no word in my tongue.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Behold, O Lord, you have known all things: the newest and the very old. You have formed me, and you have placed your hand over me.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Your knowledge has become a wonder to me. It has been reinforced, and I am not able to prevail against it.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Where will I go from your Spirit? And where will I flee from your face?
8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
If I ascend into heaven, you are there. If I descend into Hell, you are near. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
If I assume my feathers in early morning, and dwell in the utmost parts of the sea,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
even there, your hand will lead me forth, and your right hand will hold me.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
And I said: Perhaps darkness will overwhelm me, and the night will be my illumination, to my delight.
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
But darkness will not be impenetrable to you, and night will illuminate like the day: for just as its darkness is, so also is its light.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
For you have possessed my temperament. You have supported me from the womb of my mother.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
I will confess to you, for you have been magnified terribly. Your works are miraculous, as my soul knows exceedingly well.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
My bone, which you have made in secret, has not been hidden from you, and my substance is in accord with the lower parts of the earth.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Your eyes saw my imperfection, and all this shall be written in your book. Days will be formed, and no one shall be in them.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
But to me, O God, your friends have been greatly honored. Their first ruler has been exceedingly strengthened.
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
I will number them, and they will be more numerous than the sand. I rose up, and I am still with you.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
O God, if only you would cut down sinners. You men of blood: depart from me.
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
For you say in thought: They will accept your cities in vain.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Have I not hated those who hated you, Lord, and wasted away because of your enemies?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
I have hated them with a perfect hatred, and they have become enemies to me.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Examine me, O God, and know my heart. Question me, and know my paths.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
And see if there might be in me the way of iniquity, and lead me in the way of eternity.

< Salme 139 >