< Salme 139 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
O Jehovah, thou have searched me, and known.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Thou know my sitting down and my rising up. Thou understand my thought afar off.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Thou search out my path and my lying down, and are acquainted with all my ways.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
For there is not a word in my tongue, but, lo, O Jehovah, thou know it altogether.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Thou have beset me behind and before, and laid thy hand upon me.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Such knowledge is too wonderful for me. It is high, I cannot attain to it.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Where shall I go from thy Spirit? Or where shall I flee from thy presence?
8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
If I ascend up into heaven, thou are there. If I make my bed in Sheol, behold, thou are there. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
If I take the wings of the morning, and dwell in the outermost parts of the sea,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
even there thy hand shall lead me, and thy right hand shall hold me.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
If I say, Surely the darkness shall overwhelm me, and the light around me shall be night,
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
even the darkness hides not from thee, but the night shines as the day. The darkness and the light are both alike to thee.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
For thou formed my inward parts. Thou covered me in my mother's womb.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
I will give thanks to thee, for I am fearfully and wonderfully made. Wonderful are thy works, and that my soul knows right well.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
My frame was not hidden from thee, when I was made in secret, curiously wrought in the lowest parts of the earth.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Thine eyes saw my unformed substance, and in thy book they were all written, even the days that were ordained, when as yet there was none of them.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
How precious also are thy thoughts to me, O God! How great is the sum of them!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
I count them; they are more in number than the sand. When I awake, I am still with thee.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Surely thou will kill the wicked, O God. Depart from me therefore, ye bloodthirsty men.
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
For they speak against thee wickedly, and thine enemies take it in vain.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Do I not hate them, O Jehovah, who hate thee? And am I not grieved with those who rise up against thee?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
I hate them with perfect hatred. They have become my enemies.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Search me, O God, and know my heart. Try me, and know my thoughts,
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
and see if there is any wicked way in me. And lead me in the way everlasting.

< Salme 139 >