Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Kuom jatend wer. Zaburi mar Daudi. Yaye Jehova Nyasaye, isenona kendo ingʼeya.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Ingʼeya sa ma abet piny nyaka sa ma aa malo; adier, ingʼeyo parona gi kuma bor.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Bende ingʼeyo yorega ma aluwo kod kuonde ma ayweyoe; yorena duto oyangoreni maber.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Kata kapok wach moro owuok e dhoga to ingʼeye malongʼo, yaye Jehova Nyasaye.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Ilwora koni gi koni mi iketa diere; adier, iseuma duto gi lweti.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Rieko ma kamano lichna miwuoro, kendo otutna moyombo pacha.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Dadhi kure eka apond ne Roho mari? Koso kanye ma daring adhiye mondo apondni?
Ka aidho e polo, to in kuno; ka aloso kitandana e bur matut, to in kuno. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Ka aidho yamb kogwen mondo otera e tok nam komachielo,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
to kata kuno bende lweti biro telonae, kendo lweti ma korachwich biro maka motegno.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Ka awacho niya, “Mudho biro ima adier kendo ler biro lokorena otieno,”
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
to in mudho ok timni mudho kendo otieno rienyni ka odiechiengʼ, nimar mudho chaloni ler.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
In ema ne ichweyo dhanda maiye, adier, ne ingʼina maber gi ei minwa.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Apaki nikech ne ichweya mongʼith kendo malich miwuoro; tijeni misetimo lich, kendo angʼeyo mano maber.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Fuonde mag ringra ne ok opondoni, kane ochweya ei minwa, kane ochwe ringra e kama opondo,
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
wangʼi ne oneno ringra ei minwa; ndalona duto e piny-ka ne ondiki chon gi lala, e kitabu mari kane pok kata achiel kuomgi obetie.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Mano kaka pachi tutna, yaye Nyasaye! Mano kaka gingʼeny mokalo akwana kargi duto!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Ka dine bed ni anyalo kwanogi, to dine giloyo kuoyo gi ngʼeny. Sa ma achiew to ayudo ni pod an mana kodi.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Yaye Jehova Nyasaye, mad iyie ineg joma timbegi richo! Ayiuru buta, un joma rich chwero remb ji omakogi!
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Giwuoyo kuomi gi paro marach; adier, wasiki tiyo gi nyingi e yo marach.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Donge amon gi jomamon kodi, yaye Jehova Nyasaye, koso donge ok awinjra gi joma chungʼ mondo oked kodi?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Achayogi kendo aonge kodgi gi tich adier akwanogi kaka wasika.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Nona, yaye Jehova Nyasaye, mondo ingʼe chunya; tema, mondo ingʼe pacha.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Tim kamano mondo ineane ka nitie gimoro marach kuoma, mondo itera e yor ngima mochwere.
