Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, nang ni na pâphue teh na panue toe.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Kai ka tahungnae, ka thawnae pueng hah na panue. Kaie ka pouknae pueng hai ahlanae koehoi na panue.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Ka ceinae lamthung hai thoseh, ka inae hai thoseh, na pâphue teh, ka coungnae puenghai na panue.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Kai ni lawk kam touh boehai ka dei hoeh nakunghai Oe BAWIPA, nang ni koung na panue.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Nang ni kai pet na kalup teh, kaie van vah na kut hah na toung toe.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Hot patet e panuenae teh kângairu, arasang, kai ni ka phat thai hoeh.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Nange Muitha hoi hlout nahanelah nâmouh ka cei thai han va. Na hmalah hoi ka hlout nahanelah nâmouh ka cei thai han va.
Kalvan ka luen pawiteh hawvah nang teh na o. Phuen koe yannae ka phai nakunghai hawvah nang teh na o. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Amom ratheinaw ka lat niteh, tuipui avanglae rai koe kaawm nakunghai,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
hote hmuen koehai Bawipa e kut ni na thak teh, aranglae kut ni na kuet han.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Hmonae ni ka ramuk nakunghai, karum hai kaie tengpam vah angnae lah ao han.
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Bawipa hmalah hmonae ni banghai ramuk thai mahoeh. Karum teh khodai patetlah a ang. Hmonae hoi angnae teh reikâvan.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Bawipa ni kaie kuen hah a sak teh, anu von thungvah kai hah na ramuk toe.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Kai ni na pholen han. Bangkongtetpawiteh, takikatho lah, kângailah a ru. Ka hringnae ni kacaicalah a panue.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Kai hah arulahoi na sak teh, talai thung vah na pahlawm navah, ka tak teh na hmalah hro lah awm hoeh.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Nange mit niteh, kamnuek hoeh rae ka tak hai na hmu toe. Kai hanelah na hmoun e hninthanaw hnin touh boehai ao hoehnahlan hoiyah nama e cauk dawk ngit na thut e lah ao toe.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Oe Cathut, kai dawkvah nange pouknae teh aphu o poung. Banghloi apap tangngak.
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Hote pouknae teh parei han pawiteh, sadi hlak hai apap han doeh. Ka kâhlaw toteh nang hoi pou ka o.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Oe Cathut, tamikaponaw hah na thet pawiteh ahawi han doeh. Tami thei hanlah thi ka phuen e naw, kai koehoi tâcawt awh.
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Ahnimouh teh, ponae lahoi Bawipa tarannae lawk a dei awh. Nange tarannaw ni na min hah ayawmyin lah a hno awh.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Oe BAWIPA, nang ni na hmuhma e naw hai kai ni hai ka hmuhma nahoehmaw. Nang ka tarannaw hai kai ni ka panuet nahoehmaw.
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Kai ni ahnimouh hah puenghoi ka hmuhma. Ka taran lah doeh ka pouk.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Oe Cathut, kai hah na pâphue teh, kaie ka lungthin hah hmawt haw. Kai hah na noumcai nateh ka pouknae pueng panuek haw.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Kai ni lamthung kathout dawk ka dawn ou, ka dawn hoeh ou tie na khen nateh, a yungyoe e lamthung dawk na hrawi haw.
