Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Katoeng kruek zaehoikung hanah. David ih Saam laa. Aw Angraeng, kai to nang pakrong moe, nang panoek.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Kang hnuthaih hoi kang doethaih to na panoek, ka poekhaih hae ahmuen kangthla hoiah na panoek.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Ka caehhaih loklam hoi ka iihhaih doeh nang panoek, ka caehhaih loklamnawk doeh na maat boih.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Ka palai mah lok maeto doeh thui ai vop to mah, toe khenah, Aw Angraeng, nangmah loe panoek boih boeh.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Kai hae nang takui moe, ka nuiah ban na koeng.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
To baktih palunghahaih loe kai hanah dawnrai parai han kaom hmuen ah ni oh; sang parai moe, ka phak vawt.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Na Muithla khae hoiah naah maw ka caeh thai tih? To tih ai boeh loe na hmaa hoiah nabangah maw ka cawn thai tih?
Van ah ka caeh tahang cadoeh, to ah nang na oh; taprong thungah kang song cadoeh, khenah, to ah nang na oh. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Akhawnbang ih pakhraeh to ka tawnh moe, tuipui zaeh ahmuen kangthla ah ka zawk langlacadoeh;
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
na ban hoiah kai nang zae ueloe, na bantang ban hoiah nang patawn tih.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Vinghaih mah kai na khuk khoep tangtang tih boeh, tiah ka thuih cadoeh, ka taengah aanghaih to om tih.
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Ue, vinghaih mah kai na khuk thai mak ai; khoving loe khodai baktiah aang tih; nang hanah loe vinghaih hoi aanghaih to anghmong.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Ka tak thung ih angannawk loe nangmah ni na sak; kam no zokthung ah ka oh naah nang khuk hmoek boeh.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Kai hae zitthok hoi dawnrai koi kaom ah nang sak pongah, nang to kang pakoeh han; na sak ih hmuennawk loe dawnrai han oh, tiah ka hinghaih mah kahoih ah panoek.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Kai hae sak naah kathuk koek ahmuen ah tamquta hoiah nang sak; ka takpum hae nang khae hoiah anghawk thai ai.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Kacung ai ah sak ih, ka takpum hae mik hoiah na hnuk boeh; nihcae ih krang to om ai vop moe, mi doeh om ai naah, ka sak ih hmuennawk to na cabu thungah na tarik boih boeh.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Aw Sithaw, na poekhaihnawk loe kai hanah atho oh parai! Kroeklaek ai khoek to kawk!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Ka kroek nahaeloe, savuet pongah pop kue tih; kang thawk tahang naah, nang khaeah ni ka oh poe vop.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Aw Angraeng, kasae kaminawk loe na hum tangtang tih; to pongah nangcae athii anghae kaminawk, kai khae hoi kangthla ah om oh.
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Nihcae mah nang to kasae thuih o moe, na misanawk mah na hmin to atho kaom ai ah patoh o boeh.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Aw Angraeng, nang hnuma kaminawk to ka hnukma moe, nang misa angthawk thuih kaminawk to ka panuet na ai maw?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Nihcae to ka hnukma tangtang, nihcae loe ka misa ah ni ka poek.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Aw Sithaw, na pakrong ah loe, ka palungthin hae panoek pae ah; na tanoek ah loe, ka poekhaihnawk hae panoek ah.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Sethaih loklam to ka pazui maw pazui ai tito khen ah loe, dungzan loklam ah na caeh haih ah.
