Salme 138

1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

Slavim te, Gospode, od svega srca svojega, pred bogovima pjevam tebi.

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Poklanjam se pred svetom crkvom tvojom, i slavim ime tvoje, za dobrotu tvoju i za istinu tvoju; jer si po svakom imenu svom podigao rijeè svoju.

3 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

U dan, u koji zazvah, ti si me uslišio, dunuo slobodu u dušu moju.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Slaviæe te, Gospode, svi carevi zemaljski, kad èuju rijeèi usta tvojih;

5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

I pjevaæe putove Gospodnje, jer je velika slava Gospodnja.

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Jer je visok Gospod, i vidi niskoga, i visokoga izdaleka poznaje.

7 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Ako poðem u tuzi, ti æeš me oživiti; na zloæu neprijatelja mojih pružiæeš ruku svoju i zakloniæe me desnica tvoja.

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Gospod æe svršiti za mene. Gospode! milost je tvoja dovijeka; djela ruku svojih ne ostavljaj.