Salme 138

1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes øine vil jeg lovsynge dig.

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn.

3 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Herre! Alle jordens konger skal prise dig når de får høre din munns ord.

5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens ære er stor,

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

for Herren er ophøiet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra.

7 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din hånd, og du frelser mig ved din høire hånd.

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Herren vil fullføre sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!