Salme 138

1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

David’s. I will give thee thanks with all my heart, Before the messengers of God, will I praise thee in song:

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

I will bow down towards thy holy temple, and thank thy Name, for thy lovingkindness and for thy faithfulness, For thou hast magnified, above all thy Name, thy word!

3 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

In the day I cried unto thee, then didst thou answer me, and didst excite me, in my soul, mightily.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

All the kings of the earth, will thank thee, O Yahweh, when they have heard the sayings of thy mouth;

5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

And they will sing of the ways of Yahweh, That great is the glory of Yahweh:

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Though lofty is Yahweh, yet, the lowly, he regardeth, but, the haughty—afar off, doth he acknowledge.

7 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Though I walk in the midst of distress, thou wilt give me life, —Because of the anger of my foes, thou wilt thrust forth thy hand, and thy right hand, will save me:

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Yahweh, will carry through my cause, —O Yahweh! thy lovingkindness, is age-abiding, The works of thine own hands, do not thou desert.