Salme 138

1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

David ih Saam laa. Aw Angraeng, palungthin boih hoiah nang to kang pakoeh han; sithawnawk hmaa ah nang pakoehhaih laa to ka sak han.

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Kaciim na tempul bang khet hoiah nang to kang bok moe, nam lunghaih hoi na oepthohhaih pongah na hmin to ka pakoeh han; nangmah ih ahmin rang hoiah na lok to hmuennawk boih pong kasang kue ah nam tuengsak boeh.

3 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Kang kawkhaih niah kai han nang pathim moe, palung thungah tha nang ohsak.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Aw Angraeng, long nui ih siangpahrangnawk boih mah na thuih ih lok to thaih o naah, nang to saphaw o tih.

5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

Ue, Angraeng lensawkhaih loe len parai pongah, Angraeng ih loklamnawk to pazui o ueloe, laa to sah o tih.

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Angraeng loe hmuensang ah oh; toe poeknaemhaih tawn kaminawk to anih mah khet; amoek kaminawk loe ahmuen kangthla hoiah anih mah panoek boeh.

7 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Raihaih thungah caeh cadoeh, nang hingsak tih; ka misanawk palungphuihaih to pakaa hanah na ban to payangh ueloe, na bantang ban hoiah na pahlong tih.

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Angraeng mah sak atimhaih to kai hanah akoepsak tih; Aw Angraeng; na tahmenhaih loe dungzan khoek to cak; na ban hoi sak ih hmuennawk to pahnawt sut hmah.