Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Babilonima me'nea tintamimofo ankenarega mani'neta, Jerusalemi kumakura tagesa nentahita zavira te'none.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Zavenama neheta zagame'ma nehuna hapuramina, wilo zafaramimpi runtani'none.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

Na'ankure kinama hurante'naza vahe'mo'za tagrikura, zagame nehinketa antahisune hu'za kazikazi hu'naze. Tatama tami'za tazeri havizama nehaza vahe'mo'za hu'za Saioni agonamofo agirevare zagamera nehinketa musena hamneno hu'za tutu hu'naze.

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

Ana hianagi ru vahe mopafima emani'nonana inankna huta Ra Anumzamofo zagamera hugahune?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Nagrama Jerusalemi kuma'mokagu'ma nagane'ma kanisugeno'a, naza tamaga'amo'ma eri'zama e'neria eri'zana mago'enena e'origahie.

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Nagrama Jerusalemi kuma'mokagu'ma nagane'ma nekani'na, Jerusalemi kuma'mokagu'ma ugota musezani'a mani'nane hu'nama osanugeno'a, nagefunamo'a marerino navagu'nafare ome rukamaresie.

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

Babiloni vahe'mo'zama Jerusalemi kuma'ma ha'ma eme hunte'za eri'za zupama, Idomu vahe'mo'za hu'za, Jerusalemi kumara maka tapage tapagu hutrenkeno havizantfa hinoma hu'za kezama ati'naza zankura, Ra Anumzamoka kaganera okanio.

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Babiloni kuma'moka havizantfa hugahananki kagesa antahio. Tagrite'ma hurante'nana avu'ava zante'ma, nonama hugantesia vahe'mo'a muse hugahie.

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Ana'ma hania vahe'mo'a Babiloni kuma'moka ne'onse mofavre nagaka'a zamazeriteno, haveraminte ruhapakopatino zmahegahie.