Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

われらバビロンの河のほとりにすわり シオンをおもひいでて涙をながしぬ

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

われらそのあたりの柳にわが琴をかけたり

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

そはわれらを虜にせしものわれらに歌をもとめたり 我儕をくるしむる者われらにおのれを歓ばせんとて シオンのうた一つうたへといへり

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

われら外邦にありていかでヱホバの歌をうたはんや

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

エルサレムよもし我なんぢをわすれなばわが右の手にその巧をわすれしめたまへ

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

もしわれ汝を思ひいでず もしわれヱルサレムをわがすべての歓喜の極となさずばわが舌をわが腭につかしめたまヘ

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

ヱホバよねがはくはヱルサレムの日にエドムの子輩がこれを掃除けその基までもはらひのぞけといへるを聖意にとめたまへ

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

ほろぼさるべきバビロンの女よ なんぢがわれらに作しごとく汝にむくゆる人はさいはひなるべし

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

なんぢの嬰児をとりて岩のうへになげうつものは福ひなるべし