Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

我們曾在巴比倫的河邊坐下， 一追想錫安就哭了。

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

我們把琴掛在那裏的柳樹上；

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

因為在那裏，擄掠我們的要我們唱歌， 搶奪我們的要我們作樂，說： 給我們唱一首錫安歌吧！

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

我們怎能在外邦唱耶和華的歌呢？

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

耶路撒冷啊，我若忘記你， 情願我的右手忘記技巧！

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

我若不記念你， 若不看耶路撒冷過於我所最喜樂的， 情願我的舌頭貼於上膛！

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

耶路撒冷遭難的日子， 以東人說：拆毀！拆毀！ 直拆到根基！ 耶和華啊，求你記念這仇！

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

將要被滅的巴比倫城啊， 報復你像你待我們的，那人便為有福！

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

拿你的嬰孩摔在磐石上的， 那人便為有福！