Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Babylon long keng awh ngawi unyng saw Zion ce ka mik poek awh kqang unyng.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Cawh tuiqi awh tingtoeng ce hoei unyng,

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

cawh kaimih anik tukhqi ing laa sak aham ni ceei khqi hy, kaimih anik thekhanaak thlangkhqi ing zeelnaak laa sak aham ni ngaih hy, “Zion a laa pynoet awh sa law lah uh ee!” ni tinak khqi hy.

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

Ikawmyihna thlang a qam na Bawipa a laa ce ka mi sak thai kaw?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Aw Jerusalem, nang ce ka ni hilh awhtaw kak tang ben kut ing a simnaak hilh poe lawt seh.

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Nang amni sim voel nyng saw, ka zeelnaak soeih Jerusalem, nang ce am ka nik poek voel hawh awhtaw, kam lai ing dangkhyl na bet qu qap seh.

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

Aw Bawipa, Jerusalem a zawk nyn awhkaw Edomkhqi ing ik-oeih ami sai ce, sim loet lah. “Hre bang tlang, tung nang lingnaak dyna phu bang tlang uh!” tinawh amik khy ce.

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Aw Babylon canu, ak plawci hly kawi, kaimih ak khan awh ik-oeih na sainaak amyihna, nang ak khan awh ik-oeih ak thung lawkhqi zeel kawm uh –

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

na naacakhqi ce amim tu law coengawh lung khawng na kawm uh.