Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Babylon vapui taengah, kang hnut o, ue, Zion to ka poek o naah, ka qah o.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Katoengnawk doeh tui taeng ih thing tanghang nuiah ka bang o.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

To ah kaom kaicae misong ah naeh kaminawk mah laasak hanah ang pacae o; kaicae pacaekthlaek kaminawk mah anghoehaih laasak hanah ang pacae o; Zion laa maeto sah o noek khae, tiah ang naa o.

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

Kawbangmaw Angraeng ih laa to minawk prae ah ka sah o thai tih?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Aw Jerusalem, nang to kang pahnet o ving nahaeloe, ka bantang ban mah a sakthaihaih to pahnet roep nasoe.

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Nang to kang panoek o ai boeh moe, kang hoe o haih koek Jerusalem to ka pakoeh o ai boeh nahaeloe, ka palai hae pakha ranuiah angbet caeng nasoe.

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

Aw Angraeng, Jerusalem amtimh na niah, im hmuen to phrae oh, phrae oh, tiah kathui Edom kaminawk to poek ah.

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Amrosak thaih, Aw Babylon canu, kaicae nuiah na sak ih hmuen baktih toengah, na nuiah sah pathok kami loe tahamhoih.

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Na caa nawktanawk to lak moe, thlung nuiah va kami loe tahamhoih.