< Salme 132 >
1 (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
Pesem preizvrstna. Spominjaj se, Gospod, Davida, z vso bridkostjo njegovo.
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Da je prisegel Gospodu, obljubil mogočnemu Bogu Jakobovemu
3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
"Ne pojdem v hišo svoje šator, stopil ne bodem v ležišče postelje svoje;
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
Spanja ne bodem dal svojim očém, dremanja trepalnicam svojim:
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
Dokler ne najdem mesta za Gospoda, bivališča za mogočnega Boga Jakobovega."
6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
Glej, slišali smo, da je bilo v Efratski deželi; našli smo ga bili v pokrajinah Jarovih.
7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
Bližamo se šatorom njegovim, priklanjamo se pred nog njegovih podnožjem.
8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Vstani, Gospod, v svoj počitek, ti in skrinja moči tvoje.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Duhovniki tvoji naj se oblečejo s pravico, in pojó naj, katere milostno sprejemlješ.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
Zavoljo Davida, hlapca svojega, ne odvrni maziljenca svojega obličja.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
Prisegel je Gospod Davidu resnico, od katere ne bode odstopil, govoreč: "Od telesa tvojega sadú bodem posadil na prestol tvoj.
12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
Ako se bodo držali zaveze moje sinovi tvoji in pričanj mojih posameznih, katera jih bodem učil, bodo tudi njih sinovi vekomaj sedeli na prestoli tvojem."
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Ker Gospod je izvolil Sijon, želel si ga je za prebivališče svoje:
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
"To je počitek moj vekomaj, tu bodem prebival, ker to sem si želel.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Brašno njegovo bodem mogočno blagoslovil; potrebne njegove bodem nasitil z jedjo.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
In duhovnike njegove bodem oblekel z blaginjo, in katere v nji blagovoljno sprejemam, bodejo peli.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Tam bodem storil, da bode poganjal rog Davidov, kjer sem pripravil svetilo maziljencu svojemu.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
Sovražnike njegove bodem oblekel sè sramoto, nad njim pa bode cvèlo venčanje njegovo.