< Salme 132 >

1 (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
Cantique des degrés. Éternel, souviens-toi de David, [et] de toutes ses afflictions!
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Comment il a juré à l’Éternel, [et] fait un vœu au Puissant de Jacob:
3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
Si j’entre dans la demeure de ma maison, si je monte sur le lit où je couche,
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
Si je permets à mes yeux de dormir, à mes paupières de sommeiller,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
Jusqu’à ce que j’aie trouvé un lieu pour l’Éternel, des demeures pour le Puissant de Jacob!
6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
Voici, nous avons entendu parler d’elle à Éphrata, nous l’avons trouvée dans les champs de Jaar.
7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
Entrons dans ses demeures, prosternons-nous devant le marchepied de ses pieds.
8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Lève-toi, Éternel! pour [entrer dans] ton repos, toi et l’arche de ta force!
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Que tes sacrificateurs soient revêtus de justice, et que tes saints chantent de joie.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
À cause de David, ton serviteur, ne repousse pas la face de ton oint.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
L’Éternel a juré à David [en] vérité, il n’en reviendra pas: Je mettrai du fruit de ton ventre sur ton trône.
12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
Si tes enfants gardent mon alliance et mes témoignages que je leur enseignerai, leurs fils aussi seront assis à perpétuité sur ton trône.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Car l’Éternel a choisi Sion; il l’a désirée pour être son habitation:
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
C’est ici mon repos à perpétuité; ici j’habiterai, car je l’ai désirée.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Je bénirai abondamment ses vivres, je rassasierai de pain ses pauvres;
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Et je revêtirai de salut ses sacrificateurs, et ses saints exulteront en chantant de joie.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Là je ferai germer la corne de David, j’ai préparé une lampe à mon oint.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
Je revêtirai de honte ses ennemis; et sur lui fleurira sa couronne.

< Salme 132 >