< Salme 132 >
1 (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.