< Salme 132 >

1 (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
تَرْنِيمَةُ ٱلْمَصَاعِدِ اُذْكُرْ يَارَبُّ دَاوُدَ، كُلَّ ذُلِّهِ.١
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
كَيْفَ حَلَفَ لِلرَّبِّ، نَذَرَ لِعَزِيزِ يَعْقُوبَ:٢
3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
«لَا أَدْخُلُ خَيْمَةَ بَيْتِي. لَا أَصْعَدُ عَلَى سَرِيرِ فِرَاشِي.٣
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
لَا أُعْطِي وَسَنًا لِعَيْنَيَّ، وَلَا نَوْمًا لِأَجْفَانِي،٤
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
أَوْ أَجِدَ مَقَامًا لِلرَّبِّ، مَسْكَنًا لِعَزِيزِ يَعْقُوبَ».٥
6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
هُوَذَا قَدْ سَمِعْنَا بِهِ فِي أَفْرَاتَةَ. وَجَدْنَاهُ فِي حُقُولِ ٱلْوَعْرِ.٦
7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
«لِنَدْخُلْ إِلَى مَسَاكِنِهِ. لِنَسْجُدْ عِنْدَ مَوْطِئِ قَدَمَيْهِ».٧
8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
قُمْ يَارَبُّ إِلَى رَاحَتِكَ، أَنْتَ وَتَابُوتُ عِزِّكَ.٨
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
كَهَنَتُكَ يَلْبَسُونَ ٱلْبِرَّ، وَأَتْقِيَاؤُكَ يَهْتِفُونَ.٩
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
مِنْ أَجْلِ دَاوُدَ عَبْدِكَ لَا تَرُدَّ وَجْهَ مَسِيحِكَ.١٠
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
أَقْسَمَ ٱلرَّبُّ لِدَاوُدَ بِٱلْحَقِّ لَا يَرْجِعُ عَنْهُ: «مِنْ ثَمَرَةِ بَطْنِكَ أَجْعَلُ عَلَى كُرْسِيِّكَ.١١
12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
إِنْ حَفِظَ بَنُوكَ عَهْدِي وَشَهَادَاتِي ٱلَّتِي أُعَلِّمُهُمْ إِيَّاهَا، فَبَنُوهُمْ أَيْضًا إِلَى ٱلْأَبَدِ يَجْلِسُونَ عَلَى كُرْسِيِّكَ».١٢
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
لِأَنَّ ٱلرَّبَّ قَدِ ٱخْتَارَ صِهْيَوْنَ. ٱشْتَهَاهَا مَسْكَنًا لَهُ:١٣
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
«هَذِهِ هِيَ رَاحَتِي إِلَى ٱلْأَبَدِ. هَهُنَا أَسْكُنُ لِأَنِّي ٱشْتَهَيْتُهَا.١٤
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
طَعَامَهَا أُبَارِكُ بَرَكَةً. مَسَاكِينَهَا أُشْبِعُ خُبْزًا.١٥
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
كَهَنَتَهَا أُلْبِسُ خَلَاصًا.١٦
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
هُنَاكَ أُنْبِتُ قَرْنًا لِدَاوُدَ. رَتَّبْتُ سِرَاجًا لِمَسِيحِي.١٧
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
أَعْدَاءَهُ أُلْبِسُ خِزْيًا، وَعَلَيْهِ يُزْهِرُ إِكْلِيلُهُ».١٨

< Salme 132 >