< Salme 130 >
1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Iz dubine vièem k tebi, Gospode!
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Gospode! èuj glas moj. Neka paze uši tvoje na glas moljenja mojega.
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Ako æeš na bezakonje gledati, Gospode: Gospode, ko æe ostati?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
Ali je u tebe praštanje, da bi te se bojali.
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
Èekam Gospoda; èeka duša moja; uzdam se u rijeè njegovu.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Duša moja èeka Gospoda veæma nego straže jutrnje, koje straže jutrom.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Neka èeka Izrailj Gospoda; jer je u Gospoda milost, i velik je u njega otkup.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
I on æe otkupiti Izrailja od svijeh bezakonja njegovijeh.