< Salme 130 >
1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Ein song til høgtidsferderne. Or djupet ropar eg på deg, Herre!
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Herre, høyr på mi røyst, lat dine øyro merka mi bønerøyst!
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Dersom du, Herre, vil gøyma på misgjerningar, Herre, kven kann då standa?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
For hjå deg er forlatingi, at dei skal ottast deg.
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
Eg vonar på Herren, mi sjæl vonar, og eg ventar på hans ord.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Mi sjæl ventar på Herren meir enn vaktmenner på morgonen, vaktmenner på morgonen.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Venta, Israel, på Herren! for hjå Herren er nåden, og stor utløysing er hjå honom.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
Og han skal løysa Israel frå alle deira misgjerningar.