Salme 130

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til

ᾠδὴ τῶν ἀναβαθμῶν ἐκ βαθέων ἐκέκραξά σε κύριε

2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

κύριε εἰσάκουσον τῆς φωνῆς μου γενηθήτω τὰ ὦτά σου προσέχοντα εἰς τὴν φωνὴν τῆς δεήσεώς μου

3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

ἐὰν ἀνομίας παρατηρήσῃ κύριε κύριε τίς ὑποστήσεται

4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

ὅτι παρὰ σοὶ ὁ ἱλασμός ἐστιν

5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

ἕνεκεν τοῦ νόμου σου ὑπέμεινά σε κύριε ὑπέμεινεν ἡ ψυχή μου εἰς τὸν λόγον σου

6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

ἤλπισεν ἡ ψυχή μου ἐπὶ τὸν κύριον ἀπὸ φυλακῆς πρωίας μέχρι νυκτός ἀπὸ φυλακῆς πρωίας ἐλπισάτω Ισραηλ ἐπὶ τὸν κύριον

7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

ὅτι παρὰ τῷ κυρίῳ τὸ ἔλεος καὶ πολλὴ παρ’ αὐτῷ λύτρωσις

8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

καὶ αὐτὸς λυτρώσεται τὸν Ισραηλ ἐκ πασῶν τῶν ἀνομιῶν αὐτοῦ