Salme 130

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til

Ein Stufenlied. / Aus Tiefen hab ich, Jahwe, zu dir gerufen.

2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Adonái, hör meine Stimme! / Laß doch deine Ohren merken / Auf mein lautes Flehn!

3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

Wenn du Sünden anrechnest, Jah, / Adonái, wer kann dann bestehn?

4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

Ja, du vergibst, / Damit man dich fürchte.

5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

Jahwes habe ich stets geharrt; / Es hat meine Seele geharrt, / Schon immer hoffte ich auf sein Wort.

6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Meine Seele harrt Adonáis, / Mehr, als Wächter des Morgens harren, / Ja, Wächter des Morgens.

7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

Israel, harr auf Jahwe! / Denn bei Jahwe ist die Gnade, / Und reichlich ist bei ihm Erlösung.

8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

Ja, er wird Israel erlösen / Von allen seinen Sünden.