< Salme 130 >
1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Cantique Mahaloth. Ô Éternel! je t'invoque des lieux profonds.
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Seigneur, écoute ma voix! que tes oreilles soient attentives à la voix de mes supplications.
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Ô Eternel! si tu prends garde aux iniquités, Seigneur, qui est-ce qui subsistera?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
Mais il y a pardon par-devers toi, afin que tu sois craint.
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
J'ai attendu l'Eternel; mon âme l'a attendu, et j'ai eu mon attente en sa parole.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Mon âme [attend] le Seigneur plus que les sentinelles [n'attendent] le matin, plus que les sentinelles [n'attendent] le matin.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Israël, attends-toi à l'Eternel: car l'Eternel est miséricordieux et il y a rédemption en abondance par devers lui.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
Et lui-même rachètera Israël de toutes ses iniquités.