< Salme 13 >
1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig?
2 Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?
3 Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden
4 og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!
5 Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!
6 Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!