Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

Ɔsoroforɔ dwom. “Wɔahyɛ me so pii firi me mmɔfraase, ma Israel nka.

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

“Wɔahyɛ me so pii firi me mmɔfraase, nanso wɔntumi nnii me so nkonim.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Fentemfoɔ afentem mʼakyi ayɛ wɔn nkofie atentene.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Nanso Awurade yɛ ɔteneneeni; Watwitwa amumuyɛfoɔ nhoma afiri me ho.”

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Ma wɔn a wɔtan Sion nyinaa mfa animguaseɛ nsane wɔn akyi.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

Ma wɔnyɛ sɛ ɛserɛ a ɛwɔ ɔdan atifi, ɛnnyini na ahye;

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

Ɛremma otwafoɔ nya biribi wɔ ne nsam, na deɛ ɔboaboa ano nso renya hwee nʼabasa so.

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Mma wɔn a wɔtwam hɔ nnka sɛ, “Awurade nhyira mmra mo so; yɛhyira mo wɔ Awurade din mu.”