< Salme 129 >

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
Ɔsoroforo dwom. “Wɔahyɛ me so pii afi me mmofraase, ma Israel nka ɛ.
2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
“Wɔahyɛ me so pii afi me mmofraase, nanso wontumi nnii me so nkonim ɛ.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Fɛntɛmfo afɛntɛm mʼakyi ayɛ wɔn nkɔmoa atenten.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Nanso Awurade yɛ ɔtreneeni; watwitwa amumɔyɛfo hama afi me ho ama made me ho.”
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Ma wɔn a wɔtan Sion nyinaa mfa animguase nsan wɔn akyi.
6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
Ma wɔnnyɛ sɛ sare a ɛwɔ ɔdan atifi, a ennyin na ɛhyew;
7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
na nnɔbaetwafo ntumi nnya biribi mfi mu nhyɛ ne nsa ma, na nea ɔboaboa ano nso nnya hwee nhyɛ nʼabasa ma.
8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
Mma wɔn a wotwa mu wɔ hɔ no nka se, “Awurade nhyira mmra mo so; yehyira mo wɔ Awurade din mu.”

< Salme 129 >