< Salme 129 >
1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
Grandes fueron mis problemas desde el tiempo en que yo era joven (que Israel ahora diga);
2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
Grandes fueron mis problemas desde que era joven, pero mis problemas no me han superado.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Los labradores estaban hiriéndome la espalda; largas fueron las heridas que hicieron.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
El Señor es verdadero: las cuerdas de los malhechores se rompen en dos.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Que todos los que aborrecen a Sion sean avergonzados y rechazados.
6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
Déjalos ser como la hierba de las casas, que está seca antes de que crezca por completo.
7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
Él segador no llenó su mano; ni a sus brazos él que hace manojos.
8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
Y los que pasan, no dicen: La bendición del Señor sea contigo; te damos bendición en el nombre del Señor.