< Salme 129 >
1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
Muchas veces me persiguieron desde mi juventud. Que [lo] diga ahora Israel:
2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
Muchas veces me persiguieron desde mi juventud, Pero no prevalecieron contra mí.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Los aradores araron sobre mi espalda. Hicieron largos surcos.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Yavé es justo, Cortó las cuerdas de los perversos.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Sean avergonzados y vueltos atrás Todos los que aborrecen a Sion.
6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
Sean como [la] hierba de las azoteas Que se marchita antes de crecer,
7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
Con la cual el cosechero no llena su mano, Ni el regazo el que ata manojos.
8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
Ni le dicen los que pasan: La bendición de Yavé sea sobre ustedes, Los bendecimos en el Nombre de Yavé.