< Salme 129 >
1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
Tan iyo yaraantaydii marar badan bay i dhibeen, Reer binu Israa'iil hadda ha yidhaahdeen,
2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
Tan iyo yaraantaydii marar badan bay i dhibeen, Laakiinse igama ay adkaan.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Kuwa beerta jeexa ayaa dhabarkayga jeexay, Oo jeexjeexoodiina way dheereeyeen.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Rabbigu waa xaq, Oo isagu wuxuu kala gooyay xadhkihii kuwa sharka leh.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Inta Siyoon neceb oo dhammu, Ha ceeboobeen oo dib ha u noqdeen.
6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
Ha noqdeen sida cawska guryaha korkooda ka baxa Oo engega intaanu korin,
7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
Oo aan beergooyuhu gacantiisa ka buuxin, Kan xidhmooyinka xidhaana aanu laabtiisa ka buuxin.
8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
Oo kuwa ag maraana ma yidhaahdaan, Barakadii Rabbigu korkiinna ha ahaato. Waxaan idiinku ducaynaynaa magaca Rabbiga.