Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

Pogosto so me prizadeli od moje mladosti, naj sedaj reče Izrael,

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

pogosto so me prizadeli od moje mladosti, vendar niso prevladali zoper mene.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Orači so orali na mojem hrbtu; svoje brazde so naredili dolge.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Gospod je pravičen; razsekal je vrvi zlobnih.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Naj bodo zbegani in obrnjeni nazaj vsi, ki sovražijo Sion.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

Naj bodo kakor trava na hišnih strehah, ki ovene preden zraste,

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

s čimer kosec ne napolni svoje roke niti kdor veže snope svojega naročja.

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

[Naj] niti tisti, ki gredo mimo, ne rečejo: »Nad vami naj bo Gospodov blagoslov. Blagoslavljamo vas v Gospodovem imenu.«