Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

Rwiyo rworwendo. Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, Israeri ngaati,

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

“Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, asi havana kundikunda.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Varimi vakarima musana wangu vakaita miforo yavo mirefu.”

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Asi Jehovha akarurama, akandisunungura pamabote avakaipa.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Vose vanovenga Zioni ngavadzorerwe shure nenyadzi.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

Ngavaite souswa pamusoro pedenga remba, hunooma husati hwakura;

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

mukohwi haangazadzi maoko ake nahwo, uye anounganidza haangazadzi maoko ake.

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Vanopfuura nepo ngavarege kuti, “Maropafadzo aJehovha ngaave pamusoro pako; tinokuropafadza muzita raJehovha.”