Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

Mnogo mi dosaðivaše od mladosti moje, neka reèe Izrailj,

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Mnogo mi dosaðivaše od mladosti moje, ali me ne svladaše.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Na leðima mojim oraše oraèi, i vodiše duge brazde svoje.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Gospod je pravedan; isijeèe konopce bezbožnièke.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Postidjeæe se, odbiæe se svi koji nenavide Sion.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

Biæe kao trava na krovovima, koja se sasušuje prije nego se poèupa,

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

Od koje neæe žetelac napuniti ruke svoje, niti naruèja svojega vezilac;

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

I koji prolaze neæe reæi: “Blagoslov Gospodnji na vama! blagosiljamo vas imenom Gospodnjim.”