Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

Sabo-Pionjonañe Beteke nisilofen-draho boak’ami’ty nahajalahy ahiko— ano ty hoe r’Israele—

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Beteke niforeforèñe sikal’amy te izaho niajalahy, f’ie tsy nahagioke ahy.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Nitrabahe’ o mpitrabakeo ty sakamamovoko, nanoe’ iareo lava o vavahalioo.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Vantañe t’Iehovà; navitso’e ty namahora’ o lo-tserekeo ahy.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Hampolieñe an-kasalarañe ze malaiñe i Tsiône.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

Ie hampanahafeñe ami’ty ahetse an-tafo traño eo, hiheatse aolo’ ty hibeiza’e,

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

toe tsy hahaeneñe ty fità’ i mpanatakey, ndra ty araña’ i mpifehe’ o fehe’eo.

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Vaho tsy anoe’ o mpandrioñeo ty hoe: Ho ama’ areo ty fañanintsi’ Iehovà! Itatà’ay ami’ty tahina’ Iehovà!