< Salme 129 >
1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
Israel, srumun luman akkeok lun mwet lokoalok nu suwos Oe ke kowos fusr ah me.
2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
“Oe ke nga fusr ah me nwe inge, Mwet lokoalok luk elos akkeokyeyu arulana upa, Tusruktu elos tiana kutangyula.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Elos kanteya fintukuk arulana loal Oana ke elos pikin acn in orek ima lalos uh.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Tusruktu LEUM GOD, su arulana suwoswos, El aksukosokyeyula liki moul in kohs.”
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Lela tuh elos nukewa su srunga Zion In kutangyukla ac lillilyak.
6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
Lela tuh elos in oana mah su yoki oan fin mangon lohm uh, Su paola ac tia ku in kapak.
7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
Wangin mwet sifelosyak inpaolos, Ku losani ac usla.
8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
Wangin mwet su fahsr alukela acn se inge fah fahk, “Lela God Elan akinsewowoye kom! Kut akinsewowoye kom ke Inen LEUM GOD.”