Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.