Salme 129

1 (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

Kasang laa. Ka nawkta nathuem hoi boeh ni nihcae mah kai ang pacaekthlaek o, Israel mah vaihi,

2 de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

ka nawkta nathuem hoi boeh ni nihcae mah kai ang pacaekthlaek o boeh; toe nihcae mah na pazawk o vai ai, tiah thuih.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Laikok atok kaminawk mah long atok naah kaom ahmaa baktiah ka kaengah ahmaa kathuk to oh.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Toe Angraeng loe toeng; poeksae kaminawk ih qui to anih mah aah pae pat.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Zion hnuma kaminawk boih azathaih hoiah amlaem o let nasoe.

6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

Qoeng tahang ai ah kazaem, imphu nui ih phroh baktiah om o nasoe;

7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

to phroh aatkung loe ban tamsum maeto mataeng doeh hak ai, cang taoeng kami aput han kakhawt ah doeh hak thai ai.

8 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

To ahmuen ah caeh kaminawk loe, Angraeng tahamhoihaih na nuiah om nasoe; Angraeng ih ahmin hoiah tahamhoihaih kang paek, tiah thui o mak ai.