Salme 127

1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

MA Ieowa jota pan kauada im o, dodok en pwin jauje jota pan katepa; ma Ieowa jota pan jinjila kanim o, jaunmajamajan pan majamajan mal.

2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Jota katepa on komail, ma komail pan paurida nin joran, ap pil pwand kamol ni pon, o toutouki okotme, ni omail manamana, pwe a kin kakepwapwala japwilim a kompokepa kan ni ar mamair.

3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Kilan, jeri ko iei kijakij eu jan ren Ieowa, o wan aramaj pai eu.

4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

Duen kananan kajik katieu nan pa en ol komad amen, iduen putak ko ar pan pwaida.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Meid pai ol o, me a lepan me direki mepukat! Re jota pan jarodi, ni ar kapun pena ren ar imwintiti kan.