Salme 127

1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

Hagi Ra Anumzamo'ma mago noma onkisiana, ana noma kisia kamunta nemofo eri'zamo'a amne zankna hugahie. Hagi Ra Anumzamo'ma mago rankuma'ma kegavama osaniana, kuma kvama nehaza vahe'mokizmi eri'zamo'a, amne zankna hugahie.

2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Kagrama ne'zama nesana zanku'ma kamu'nasisima nehunka, nanterame otinka eri'zama e'nerinkeno vuno hanima huno kenage'ma nesegenka nontegama neanana, amne zampi hankaveka'a netrane. Na'ankure Ra Anumzamo'a agrama avesi nezmantea vahera mani frua zamige'za zamura nemsaze.

3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Ra Anumzamo'ma mofavreramima neramiana museza neramie. Ana hu'neankino Anumzamo'a asomu hunerante.

4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

Kasefa ne'mofo mofavreramimo'za harafa vahe'mo'ma azampima keveramima eriaza nehie.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Keve kupima keveramima eri viteankna huno, rama'a ne' mofavreramima eri fore'ma hu'nesia ne'mo'a muse hugahie. Na'ankure agra agazegura osuno ha' vahe'anena kuma kafantera keaga hugahie.