Salme 127

1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

Malaksid no ni Yahweh ti mangipatakder iti balay, awan serserbi ti panagtrabaho dagiti agipatpatakder. Malaksid no bantayan ni Yahweh ti siudad, awan serserbi ti agbanbantay.

2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Awan serserbina kenka ti bumangon a masapa, ti naladaw a panagawid, wenno ti pannangan iti tinapay a nagbannogan, gapu ta it-ited ni Yahweh ti pannaturog kadagiti ay-ayatenna.

3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Kitaem, dagiti ubbing ket tawid a naggapu kenni Yahweh, ken ti bunga ti aanakan ket gunggona manipud kenkuana.

4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

Dagiti annak ti agkabanuag a lalaki ket kasla kadagiti pana iti ima iti mannakigubat.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Anian a naggasat ti tao a napno ti pagkargaan ti panana. Saan a maibabain isuna inton sangoenna dagiti kabusorna iti ruangan.